Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

Udvalgte produkter

200130041
SalgsprisDKK 7.499,00
200130065.jpg
SalgsprisDKK 3.499,00
200130066.jpg
SalgsprisDKK 3.499,00
300520020.jpg
SalgsprisDKK 879,00
Sebra Sengen | 1943 - 2023

Dansk designikon fylder 80 år

Da arkitekt Viggo Einfeldt i 1942-1943 tegnede Juno sengen skrev han sig ind i dansk designhistorie på lige fod med kendte arkitekter som Arne Jacobsen, Kay Bojesen og Børge Mogensen.

En ny designklassiker så dagens lys og har gennem 80 år skabt tryghed og god søvn for børnefamilier gennem flere generationer.

Fra Juno til Sebra - et ikon i udvikling

Da Sebra overtog ophavsrettighederne til den smukke designklassiker, Juno, blev sengens konstruktion, sikkerhed og design omhyggeligt kigget efter i sømmene. Sikkerhedskravene har ændret sig markant siden 40’erne og der måtte en opdatering til, for at sengen fortsat kunne leve op til Viggos Einfeldts oprindelige mission: At skabe en børnesikker seng.

Juno Sengen, der i dag kendes som Sebra Sengen, blev opdateret med stor respekt for Viggo Einfeldts mesterværk, så den i dag lever op til de nutidige krav og standarder.

Den er således produceret i FSC™-certificeret træ og andre kontrollerede materialer (licensnummer FSCTMC160110) og er mærket med EU-blomsten (licensnummer DK/049/014).

Se forskellen på før og nu

Her kan du selv gå på opdagelse i udviklingen fra det originale Juno-design til den moderne Sebra Seng.

Brug slideren til at glide mellem det gamle og det nye design og oplev, hvordan klassiske linjer og funktioner er bevaret, samtidig med at sengen er opdateret til nutidens krav.

Juno Sengen fra 1943

Nutidens Sebra Seng

Brug venstre- og højrepilene til at navigere mellem før og efter billeder.

Sengen, der vokser med barnet

Sengen blev et nøje gennemtænkt designmøbel i høj kvalitet. Formerne var runde og børnevenlige. Farverne var kønne pasteller, og så var der lige den dér genistreg, der gjorde det elskede møbel helt genial – Viggo Einfeldt tegnede nemlig en udtræksseng, der kunne vokse med barnet fra babystadie til det tidlige teenagestadie, hvor sengen kan fungere som sofaseng. Juno sengen blev derfor kendt som sengen, der vokser med barnet – et slogan, der må siges at være helt perfekt.

Salget gik strygende, og det var svært at følge med efterspørgslen, dog primært på grund af den evige mangel på materialer. Salget stoppede i 50’erne men Viggo Einfeldts ikoniske mesterværk lever dog videre i bedste velgående i dag. Sengen er nævnt under kategorien ”Børnekultur” i den danske Kulturkanon, der består af 108 værker, som udgør essensen af dansk kulturarv, danske kunstværker og danske designikoner.

Viggo Einfeldt

Viggo Einfeldt var bygningsarkitekt med egen tegnestue. Ligesom arkitekter som Arne Jacobsen og Flemming Lassen var det dengang naturligt også at tegne møbler til de bygninger, man satte i verden. Viggo Einfeldts forretning var en driftig en af slagsen lige indtil den tyske besættelse af Danmark satte det meste byggeri i stå. Den dygtige arkitekt måtte derfor tænke i nye baner, hvis hans forretning skulle overleve.

At det netop blev udviklingen af en ny barneseng som Viggo Einfeldt kastede sig ud i skyldtes, at ingen andre senge på markedet hidtil havde taget højde for barnets sikkerhed. At konstruere et nyt og sikkert kvalitetsprodukt, der tilmed var smukt og funktionelt, blev derfor Viggo Einfeldts vigtigste mission.

Kært barn har mange navne

Det var Viggo Einfeldts 13-årige datter, der fik lov til at navngive den nye seng. Hun lod sig inspirere af Salmonsens Leksikon og gudinden Juno, der bliver beskrevet som den guddommelige beskytter af kvindens liv som hustru og moder.

Den ældre generation husker Sebra Sengen som ’Lille Per Sengen’, da den nærmest opnåede kultstatus af at optræde i de folkekære Far til Fire film. Fra start 00’erne fik sengen sit comeback, og for nybagte forældre var det sengen, man skulle have på børneværelset. På det tidspunkt var sengen ikke i produktion, så de originale senge var i høj kurs på bl.a. DBA.

Den dag i dag er sengen stadig populær, når kommende forældre indretter børneværelset. Det skyldes ikke blot funktionaliteten, men også Sebra sengens ikoniske udtryk og smukke design, samt den tryghed den gennemtestede kvalitet giver forældrene.

200130054-1

Jubilæumsudgave

I 2023 fejrede Sebra 80-års jubilæet med en ny sengefarve. Farven Jetty Beige blev introduceret, og er siden da blevet en af de grundlæggende farver, der går igenpå flere af produkterne i Sebras sortiment.

”Jetty beige er inspireret af de lyse, nordiske strande, som vi elsker. En neutral farve, der skaber ro og kan passe ind i ethvert børneunivers”, fortæller tidligere CEO og grundlægger af Sebra, Mia Dela og fortsætter: ”Den nye farve tapper perfekt ind i de farvetendenser, vi ser interiørbranchen lige nu”.

Således opdaterer Sebra deres designklassiker, så den imødekommer tidens trend.

Udforsk Jetty Beige

Dansk kulturarv

En sand designklassiker går i arv gennem generationer, og binder familier sammen gennem de historier, der med tiden knytter sig til møblet.

Sebra Sengen er ingen undtagelse.

Sengen er skabt til at følge barnet, men den høje kvalitet og det klassiske design gør det oplagt, at sengen også går i arv mellem søskende og deres børn. På den måde er sengen mere end blot en seng – den bliver en del af en families historie.

200130054-2

Fantastiske historier

Sebra har med overtagelsen af rettighederne til den oprindelige Juno seng modtaget utallige skønne historier fra familier, hvor den ikoniske seng har fulgt familien gennem generationer og skabt tryghed for både børn og børnebørn.

Det er i flere danske familier blevet en tradition, at sengen gives videre, på samme måde som en dåbskjole – og hvor der i dåbskjoler ofte bliver broderet navn og fødselsdato på de børn, der har båret kjolen, gør dette sig også gældende med Sebra Sengen. Flere familier skriver navn og fødselsdato i sengens bunde, når den bringes videre til et nyt familiemedlem.

Så når forældre i dag vælger at købe en Sebra Seng, giver det mening – ikke kun fordi det er et smukt design, der er bæredygtigt produceret og værner om barnets sundhed – men også fordi Sebra Sengen er en del af dansk designhistorie OG den enkelte families historie.

Noter barnets navn i bunden af sengen som en påmindelse til kommende generationer.