Guide til Krybefasen: Tril, Pivotering & Kryb

En artikel af Laura Mittet | Motorikland

I barnets første leveår, gennemgår det en stor motorisk udvikling - fra som nyfødt at ligge hjælpeløs på ryggen, til at trille over på maven, krybe, kravle og dernæst gå.

I denne artikel sætter vi fokus på den udvikling der sker, når barnet opdager, at det kan styre sin krop og flytte sig rundt i rummet. Vi ser nærmere på, hvad der skal til for at barnet kan begynde at bevæge sig fremad - og hvordan du som forælder kan støtte denne proces, gennem leg, nærvær og trygge, spændende omgivelser.

Fra liggende til bevægelse

I månederne efter liggestadiet begynder dit barn gradvist at opdage, at det kan bevæge sig på nye måder. Når barnet har opbygget en god styrke og kontrol i musklerne omkring hoved og nakke, og har skabt et godt samspil mellem musklerne på kroppens forside og bagside - begynder dit barn at kunne trille sig fra ryggen og om på maven. Det er barnets første oplevelse af at kunne ændre position på egen hånd.

Dernæst lærer barnet ofte at pivotere, det vil sige dreje om sig selv i cirkler, mens det ligger på maven. At kunne pivotere er vigtigt, fordi barnet her begynder at udføre de første krydsbevægelser (fx arbejder med højre arm og venstre ben), som senere bliver grundlaget for at kunne krybe og kravle.

Når dit barn triller og pivoterer træner det både sin balance, kropsbevidsthed og rumforståelse, samtidig med at barnet styrker sine coremuskler – alt sammen færdigheder, der er nødvendige for den videre motoriske udvikling. At kunne mestre både tril og pivotering til begge sider, er således en forudsætning for at barnet kan begynde at bevæge sig fremad.

Den første fremdrift

Når barnet begynder at krybe, oplever det for første gang egentlig fremdrift. At krybe kræver, at arme og ben arbejder sammen på tværs af kroppen i de såkaldte krydsbevægelser. Det betyder, at barnet nu udfører mere komplekse bevægelser, hvor venstre og højre hjernehalvdel samarbejder.

At kunne mestre krydsbevægelser er vigtigt i forhold til at kunne komme op og kravle på alle fire. Når barnet kryber og bruger hele kroppen, opbygger det samtidig også mere stabilitet og styrke i både skuldre, hofte, mave og ryg – og sidst men ikke mindst, giver krybet dit barn en ny frihed til at udforske sine omgivelser på egen hånd.

Skab rammer med plads til bevægelse

Når dit barn begynder at krybe, åbner der sig en ny verden af muligheder. Pludselig kan det selv bevæge sig rundt og udforske omgivelserne.

Men hvor, hvordan og hvor meget dit barn bevæger sig, afhænger i høj grad af de rammer, du som forælder skaber. Både pladsen, underlaget, legetøjet og de sansemæssige oplevelser der er omkring dit barn, kan have indflydelse på, hvor meget lyst og mulighed barnet har, for at udforske og øve sig på at trille, pivotere og krybe.

En tryg og motiverende legeplads

For at dit barn kan få mest muligt ud af krybefasen, har det brug for masser af gulvtid og god plads til at bevæge sig.

Fjern småting fra gulvet, så dit barn kan udforske frit og sikkert.
Variér omgivelserne, så dit barn nogle gange leger på stuegulvet, andre gange på et tæppe, en madras eller endda ude på græsset.
Læg dit barns legetøj forskellige steder i rummet, og gerne lige uden for dets umiddelbare rækkevidde, så barnet motiveres til at bevæge sig.
Du kan også selv lægge dig foran eller ved siden af dit barn – det skaber både tryghed, styrker jeres tilknytning og giver ekstra motivation til at bevæge sig.
Prøv så vidt muligt at begrænse den tid dit barn sidder passivt i f.eks. højstol, autostol, klapvogn og lignende, da det kan være med til at begrænse de naturlige bevægeerfaringer, som dit barn har brug for i denne fase.

Underlag giver nye oplevelser

Barnet lærer meget af at mærke forskellige underlag. På et blødt underlag, som en seng eller madras, kan dit barn opleve, at det ikke gør ondt at vælte – det giver mod til at eksperimentere med nye bevægelser.

På et glat gulv får dit barn en anden udfordring, og det kan hjælpe at have bare arme og ben, så der skabes mere friktion mellem gulv og underarm/knæ, hvilket gør det lettere at skubbe fra og komme fremad.

Ved at skifte mellem forskellige underlag får dit barn både nye sanseoplevelser og bliver motiveret til at bruge kroppen på mange forskellige måder.

Legetøj som motorisk motivation

Legetøj er ofte en stærk drivkraft i krybefasen. Genstande med lyd eller farvekontraster tiltrækker barnets opmærksomhed.

Legetøj, der bevæger sig – som en bold, der kan trilles væk – motiverer barnet til at krybe fremad for at få fat i den. Samtidig stimuleres følesansen, når barnet får mulighed for at gribe, klemme og undersøge strukturer og overflader. Vælg derfor gerne legetøj, der både kan sanses med hænderne og ses i bevægelse.

Sanserne som medspillere

Som i liggestadiet spiller de tre primære sanser – følesansen, balancesansen og muskel-led-sansen – også en afgørende rolle i krybefasen. Gennem sanserne indsamler barnet information om sin krop og omgivelser, som gør det bedre i stand til at planlægge og udføre bevægelser.

Følesansen

Giver f.eks. dit barn en fornemmelse af underlaget. Skift derfor gerne mellem tæppe, madras, gulv eller græs, og lad både dit barn lege med og uden tøj på, for at få forskellige oplevelser og erfaringer.

Balancesansen

Hjælper dit barn med at orientere sig, når det drejer rundt eller kryber fremad.

Stimuler den ved at lade barnet følge en bold med øjnene, giv dem en svingtur frem og tilbage i en gynge eller i et tæppe, eller træk dit barn rundt i stuen på et tæppe eller lagen.

Muskel-led-sansen

Giver dit barn en fornemmelse af sin egen krop, hvordan den bevæger sig og barnets krop i rummet.

Leg gerne maveliggende lege, hvor dit barn skal række ud efter ting med en arm ad gangen, eller skub blidt på ydersiden af dit barns skulder, så vægten forskydes fra den ene til den anden arm/skulder.

Du kan også støtte dit barn i at skubbe fra med benene, ved at placere dit barns ene tå i gulvet, lægge en hånd under fodsålen og lade dit barn skubbe imod, og bruger modstanden til at opnå fremdrift.

Når krybet ikke er helt symmetrisk

Det er helt normalt, at krybebevægelser i starten kan være lidt asymmetriske – f.eks. at dit barn primært bruger det ene ben til at skubbe sig fremad.

Ofte finder barnet hurtigt (efter et par dage) ud af at bruge begge ben og arme på skift, men hvis mønstret er meget udtalt, kan det skyldes forskellige ting, herunder at dit barn er stærkere eller mere aktiv i den ene side frem for den anden.

I det tilfælde kan du hjælpe dit barn lidt på vej ved at stimulere den mindre aktive side gennem berøring; små tryk, nus og massage eller ved at bevæge benet godt igennem, for at gøre dit barn mere opmærksom på den modsatte side.

Stadiet hvor barnet begynder at trille fra ryg til mave, pivotere om sig selv og krybe sig frem på maven, er en vigtig overgang, hvor barnet begynder at opdage, at det kan flytte sig fra ét sted til et andet. Når barnet triller, pivoterer og kryber, styrker det både sin koordination, balance og muskelkontrol, samtidig med at det får nye erfaringer med rummet omkring sig.

Som forælder kan du støtte denne proces ved at give tid, plads og spændende omgivelser, der motiverer dit barn til at bevæge sig og udforske nye ting omkring sig. Det vil hjælpe dit barn godt på vej mod næste stadie i dets motoriske udvikling - nemlig kravlet.

Laura Mittet | Motorikland

Laura Mittet (34) er mor til tre piger, børnefysioterapeut og cand. pæd. i pædagogisk psykologi. Hun har mange års erfaring med børn – både fra kommunalt regi, privat praksis og børnepsykiatrien.

I 2022 blev hun en del af Rødovre Fysioterapi og Sundhedshus, og var med til at starte Motorikland – et univers for babyer, børn, gravide og forældre i tiden efter fødslen. Her tilbydes fysioterapi, holdforløb og forskellige workshops med fokus på bevægelse, leg, nærvær og faglig tryghed.